AGK's håndboldherrer har en ambition om at nå blandt de sidste fire hold i næste sæsons Champions League-turnering. Men en række eksperter, som Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med, tvivler på, at AGK kan opfylde det mål.
Blandt eksperterne er landstræner Ulrik Wilbek.
- Det kommer an på tre ting. Skader, lodtrækningsheld og om de ældre spillere kan motivere sig i betydelig mindre rammer, end de har været vandt til. Jeg kan nævne Morten Børup Hallen i Skanderborg eller Stoholm Idrætscenter.
- Kan de motivere sig til at træne fuldt igennem? Jeg må også sige, at Olafur Stefansson, Karol Bielecki og Gudjon Valur Sigurdsson alle har toppet deres karriere.
- Krysztof Lijewski er en klassespiller, der dog har en skadeshistorie, som gør ham til noget af en lottokupon, vurderer Wilbek med henvisning til klubbens fire nyindkøb.
Den tidligere landsholdsspiller Jesper Jensen mener ikke, at holdet har nok x-faktor.
- De bliver ikke matchet nok hver eneste uge i deres hjemlige liga. Og så mangler de noget x-faktor. Mikkel Hansen har x-faktor og Krysztof Lijewski kan få det, hvis han er ovre sin skade. Men derudover mangler de international topklasse på flere poster, siger Skjerns playmaker.
TV2-eksperten Bent Nyegaard tror også, at den hjemlige liga svækker AGK's ambitioner om en semifinaleplads i Champions League, fordi der vil være for mange lette kampe.
- Det fordrer ikke store resultater på toppen af Champions League. Så kan man med rette sige, at Ciudad Real heller ikke bliver presset i deres liga, men de har også et noget bedre hold end AGK, forklarer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker