Eksperter uenige, men nu forsøger Dennis Olsen igen
25-årig Frem-spiller har næsten ikke spillet fodbold i 16 måneder.
Dennis Olsen var en af de bærende kræfter på Frem Sakskøbings førstehold gennem flere sæsoner indtil en drilsk skade satte ham ud af spillet.
Det er efterhånden mere end 16 måneder siden, at den 25-årige Sakksøbing-dreng blev skadet i hofteregionen i en kamp mod Sanderum i Kvalifikationsrækken 14. juni sidste år. Siden har han næsten ikke kunnet træne og således heller ikke været i stand til at spille mange kampe.
- Det er blevet til seks kampe umiddelbart efter sommerferien. Så fik jeg smerter, når jeg trænede og spillede, siger en ærgerlig Dennis Olsen, som døjer med arvæv i hoftebøjeren.
Flere læger har kigget på Dennis Olsens skade, og for nogle få uger siden fik han af en kirurg på Roskilde Hospital at vide, at han skulle holde pause i endnu et halvt år.
Dennis Olsen synes at ventetiden har været længe nok, og fredag i sidste uge fik han humøret tilbage efter at have været tilset af en osteopat i København.
En osteopat kan alene ved at bruge sine hænder stille diagnoser, lindre smerter og fjerne blokeringer, der hæmmer naturlig udfoldelse. Osteopati skulle være effektiv ved såvel akutte problemer som skader og gener, opstået gennem længere tid.
- Osteopaten fortalte mig, at jeg kan genoptage træningen i denne uge, så jeg begynder i aften, siger en håbefyldt Dennis Olsen, som skal have endnu et par behandlinger af osteopaten.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker