Eksverdensmester skammer sig efter positiv dopingtest
Junya Koga (tv.), der her poserer med sin VM-sølvmedalje sidste år, er blevet testet positiv for doping. Foto: Reuters/Michael Dalder
Reuters/Michael Dalder
Svømmeren Junya Koga kommer ikke med til Asian Games, efter at han ikke bestod en dopingtest, skriver AFP.
Svømmeren Junya Koga er blevet smidt af Japans landshold, som denne sommer skal deltage ved Asian Games i Indonesien.
Årsagen er, at den 30-årige eksverdensmester i rygsvømning er blevet testet positiv for et forbudt præparat, skriver nyhedsbureauet AFP.
Junya Koga har ifølge Det Japanske Svømmeforbund gjort brug af ulovlige muskelopbyggende stoffer, skriver AFP.
Svømmeren hævder, at han uforvarende er kommet til at indtage stofferne.
- Jeg skammer mig, jeg har det forfærdeligt og er frustreret, siger Junya Koga.
- Jeg vidste ikke, om det var rigtigt eller en drøm. Jeg har aldrig indtaget stofferne med vilje. Men det er mit ansvar at bevise det. Til jer, der støtter mig; jeg er ked af det, siger Junya Koga.
Japaneren vandt i 2009 VM-guld i 100-meter rygsvømning, og samme år vandt han VM-sølv på den halve distance.
Så sent som ved VM sidste år hentede Junya Koga en sølvmedalje i 50-meter rygsvømning.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker