Elektronisk timeout afløser grønt kort i dansk håndbold
Det grønne timeout-kort er blevet brugt i mange år. Her ses den tidligere landstræner Ulrik Wilbek under en kamp ved i Tyskland i 2007 med det grønne kort, der nu afløses af en rød knap. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Når håndboldkvindernes Final 4-stævne spilles i weekenden, afløser rød timeout-knap det grønne timeout-kort.
Håndboldtrænerne i de danske topklubber får en ny teknologisk løsning, når de ønsker at tage en timeout under kampene.
I stedet for at placere det klassiske grønne kort på dommerbordet skal trænerne fremover trykke på en rød knap, der har forbindelse til tidtagningsanlægget.
Den røde knap tages i brug i denne weekend, hvor kvindernes pokalturnering kulminerer med et Final 4-stævne i Esbjerg. Det oplyser Divisionsforeningen på sin hjemmeside.
- Vi har fået styr på teknik, reglement og procedure omkring den elektroniske team timeout, så vi er glade for at kunne præsentere løsningen i denne weekend, siger direktør Thomas Christensen.
- Timeout-knappen er allerede blevet brugt ved flere slutrunder, og det er også planen, at håndboldtrænere på liga- og 1. divisionsniveau i Danmark skal benytte den røde knap fra næste sæson, fortæller han.
Når trænerne trykker på den røde timeout-knap stopper tiden, og et horn signalerer, at der er anmodet om timeout. En træner kan blot anmode om timeout, når hans eller hendes hold er i boldbesiddelse.
I lørdagens semifinaler ved Final 4-stævnet i Esbjerg mødes Randers HK og Nykøbing Falster i den første kamp, mens Team Esbjerg og Odense Håndbold står over for hinanden i den anden kamp.
Kampene spilles klokken 13.30 og 16.00.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde