Silkeborg fortsætter med at brænde selv de største målchancer i Superligaen.
Frustrationerne voksede sig endnu større hos Christian Holst i forbindelse med lørdagens 1-3-nederlag til OB.
- Jeg tror ikke, doping virker på brændte chancer. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, siger angriberen til TV2 Sport.
Spørgsmål: Skylder du efterhånden et mål?
- Det har jeg gjort i 10-11 kampe i træk, og det kan jeg ikke holde til mere. Mod OB bliver jeg snydt for et kæmpe straffespark, siger Holst.
Den færøske angriber var ellers i godt humør ved pausen, hvor Silkeborg førte med 1-0 på en scoring af Kaimar Saag.
Silkeborg havde chancer til at udbygge føringen, men den manglende effektivitet gav bagslag defensivt.
- Vi er ikke skarpe nok, og så kom der en negativ modreaktion. Det blev afgørende, og det er ikke første gang, at det sker, siger Christian Holst.
Træner Troels Bech er også frustreret over den elendige effektivitet hos Silkeborg, der indtager en placering lige over nedrykningsstregen.
- OB er lige en hestemule bedre end os. Pointene var lige på fødderne af os, men de scorede lige efter, at vi havde haft nogle store chancer til at komme foran med 2-0 og senere 2-1, siger Bech.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker