Det blev som ventet en håbløs opgave for Elfenbenskysten at forsøge at spille sig videre til ottendedelsfinalerne ved VM i fodbold.
Det afrikanske hold fik ganske vist sin første sejr ved slutrunden i Sydafrika, da holdet fredag eftermiddag besejrede Nordkorea 3-0, men det var langt fra nok til at gå videre fra gruppe G.
Elfenbenskysten vidste på forhånd, at opgaven med at indhente Portugal var nærmest håbløs, eftersom portugiserne havde tre point flere og en målscore, der var ni mål bedre end ivorianernes.
Alligevel jagtede afrikanerne chancen fra start, og allerede efter et kvarters spil scorede Yaya Toure til 1-0.
Kort tid efter fordoblede Romaric føringen, da han headede returbolden fra et Didier Drogba-forsøg i mål, men herefter lykkedes det ikke for Elfenbenskysten at score mere i første halvleg.
Anden halvleg fortsatte i samme spor som den første. Afrikanerne pressede Nordkorea i bund, men havde svært ved at få afkast af holdets muligheder.
Først otte minutter før tid lykkedes det for indskiftede Salomon Kalou at score til 3-0.
Nordkorea forlader VM som det dårligste hold af alle, med mindre Honduras fredag aften taber kæmpestort mod Schweiz i gruppe H. Nordkoreanerne, som indledte VM glimrende med 1-2 mod Brasilien, slutter uden point og med en målscore på 1-12.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde