Elitechefen for de danske svømmere, Lars Sørensen, er tilfreds efter endnu en medalje til Danmark ved VM i svømning i Shanghai.
Ifølge elitechefen kan også Lotte Friis smile, selvom hun lørdag blev detroniseret som verdensmester på 800-meter-fri af briten Rebecca Adlington.
- Lotte er super glad for at vinde to medaljer ved et VM igen, siger Lars Sørensen, som tidligere under VM har set Lotte Friis vinde guld på 1500-meter-fri.
Lørdag måtte Lotte Friis se sig overhalet af Rebecca Adlington, som efter dansk føring gennem næsten hele løbet henviste Friis til sølvet efter den sidste vending 50 meter fra mål.
- En af Lottes store styrker er, at hun kan svømme fra konkurrenterne i første halvdel af løbene.
- Det lykkedes ikke at ryste Rebecca Adlington af i dag, men vi skal også huske, at det er den forsvarende olympiske mester, vi taler om, siger Lars Sørensen.
Lotte Friis nåede med sølvet op på sin fjerde VM-medalje på langbane i karrieren. Hun har to af guld og to af sølv, og de er alle opnået på 800-meter- og 1500-meter-fri.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker