Nicklas Bendtner, som på det seneste har gjort sig en del bemærket med eskapader i nattelivet, har heller ikke sportsligt været en succes i Sunderland siden sommerskiftet fra Arsenal.
Det mener de to tidligere landsholdsspillere Preben Elkjær og Jan Mølby.
- Bendtners første tid i Sunderland har ikke været god. Han virker langsom og uskarp, og jeg har set alle Bendtners kampe, så det er ikke noget, jeg bare siger, lyder det fra Preben Elkjær, mens Jan Mølby tilføjer:
- Han er blevet hentet for at være stjernen. Han skulle stå for det offensive og score målene, og han har ikke leveret på den front.
- Så kan man undskylde sig med, at han ikke er tilfreds med a, b og c, men på et eller andet tidspunkt er man som spiller nødt til at levere varen.
Indtil videre er det kun blevet til to mål fra Bendtner i Premier League, hvor Sunderland, som onsdag gæster Queens Park Rangers, roder rundt i bundstriden.
Den assisterende landstræner, Peter Bonde, tager Bendtners måltørke med sindsro.
- Det vi har konstateret, er, at da han fandt ud af, at han skulle spille i Sunderland, begyndte han at spille godt for os.
- Nicklas har også været i en klub, hvor det ikke har fungeret. Det kan ses på resultaterne. Jeg tror, at selv de bedste angribere ville have svært ved at score mål i Sunderland, siger Bonde.
Bendtner, som i søndags for første gang siden sommerskiftet startede på bænken, da Sunderland tabte til Tottenham, er lejet ud resten af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker