Nu blev det mandag til en 2-0-sejr over Letland, og dermed er status som én af de 16 bedste ishockeynationer med overvejende sandsynlighed sikret.
- Jeg føler mig nok 100 kilo lettere. Nu er vi næsten sikre på at spille i A-gruppen næste år, og det er en stor lettelse, siger Lars Eller.
Han er ikke bleg for at indrømme, at han og holdkammeraterne var heldige undervejs, specielt da et lettisk spiller på uforklarlig vis sendte pucken over et gabende tomt dansk mål umiddelbart før Morten Greens 1-0-scoring.
- I dag havde vi det held, vi ikke har haft i de andre kampe. Letterne var meget tæt på at bringe sig foran, og jeg ved ikke, hvordan han skød pucken over mål.
- I stedet gik vi ind og lavede 1-0-målet omkring 20 sekunder senere, så vi havde tingene med os i dag. Samtidig var Frederik Andersen, hvor han skulle være. Han var der, da det gjaldt mest, siger Lars Eller, der også selv får ros for sin indsats.
Landstræner Per Bäckman fremhæver nemlig Montreal-manden som den bedste danske forward mod letterne.
- Normalt ser man Eller som en teknisk god og målfarlig spiller. I dag leverede han også en kæmpe arbejdsindsats, siger Bäckman.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde