Eller og Washington tæt på exit efter nyt nederlag i NHL
Washington Capitals er nødt til at vinde mandag på hjemmebane, efter Tampa Bay Lightning sejrede 3-2 hjemme.
Lars Eller og Washington Capitals tabte natten til søndag 2-3 på udebane til Tampa Bay Lightning i semifinaleserien i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Dermed står holdet med ryggen mod muren, inden de to hold mødes igen i kamp seks mandag aften i Washington.
Efter at have vundet de to første kampe i serien har holdet nu tabt tre kampe i træk og er dermed tvunget til at vinde mandagens hjemmekamp for ikke at ryge ud af slutspillet.
Udeholdet kom skidt fra start i nattens kamp i Tampa og var allerede bagud efter 19 sekunder.
Ondrej Palat gjorde det til 2-0 senere i første periode, og blot 33 sekunder inde i anden periode udbyggede Ryan Callahan hjemmeholdets føring med sin scoring til 3-0.
Evgeny Kuznetsov sørgede for en reducering fire minutter senere. Washington Capitals' russiske es Alex Ovechkin skabte spænding i kampens sidste sekunder, da han reducerede yderligere med halvandet minut tilbage af kampen med en scoring, hvor Lars Eller blev noteret for en assist.
Det lykkedes dog ikke Washington at få udlignet, og dermed kan Tampa Bay Lightning sikre sig en plads i Stanley Cup-finalen, hvis holdet vinder mandagens kamp i Washington.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker