Eller scorer for Washington Capitals i slutspilssejr
Den danske ishockeyspiller Lars Eller og hans hold, Washington Capitals, er kommet godt fra start i NHL-slutspillet. Eller blev noteret for et mål få sekunder før kampen blev fløjtet af. Foto: Rob Carr/Ritzau Scanpix
Rob Carr/Ritzau Scanpix
Lars Eller og Washington Capitals kom natten til fredag godt fra start i NHL-slutspillet med en 4-2-sejr.
Den danske ishockeyspiller Lars Eller scorede, da hans hold natten til fredag dansk tid indledte slutspillet i NHL med en sejr på 4-2 over Carolina Hurricanes.
Dermed bringer de forsvarende mestre sig foran 1-0 i serien, hvor der spilles bedst ud af syv kampe.
Washington Capitals kom stærkt fra start med tre mål i første periode. To af dem blev svenske Nicklas Bäckström noteret for.
Anden periode var målløs. Først i tredje periode kom Carolina Hurricanes på måltavlen og fik med to mål reduceret til 2-3.
Carolina Hurricanes formåede dog ikke at udligne, og med 37 sekunder tilbage af kampen scorede Lars Eller på et tomt mål.
Også Toronto Maple Leafs med den danske målmand Frederik Andersen er kommet godt fra start i slutspillet. Holdet besejrede i en anden af nattens kampe Boston Bruins med 4-1. Dermed er også Toronto Maple Leafs også foran 1-0 i serien.
Sidste år vandt Washington Capitals for første gang nogensinde Stanley Cup-trofæet.
Dengang skrev Lars Eller desuden dansk sportshistorie, da han var den første danske ishockeyspiller, der har vundet den bedste nordamerikanske ishockeyliga. Og ikke nok med, Lars Eller scorede også sejrsmålet i den afgørende finalekamp.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde