Elmander er klar til comeback mod OB
Brøndbys superligamandskab får tiltrængt forstærkning til søndagens kamp mod OB.
Den svenske angriber Johan Elmander, der blev hentet tilbage til klubben denne sommer, kan få officielt comeback for klubben, efter han var en stor stjerne på holdet fra 2004 til 2006.
Elmander er gået glip af de første tre spillerunder, da han har opholdt sig hos sin familie i Sverige.
Hans far fik pludselig konstateret kræft og døde kort tid efter i sidste uge.
I onsdags var Elmander tilbage på træningsbanen, men han var ikke udtaget til torsdagens kamp mod Club Brugge i Europa League.
Det er han derimod til søndagens kamp mod OB, hvor Brøndby skal rejse sig efter tre nederlag på sammenlagt 0-7 inden for otte dage.
Til kampen mod OB må træner Thomas Frank fortsat se bort fra Ferhan Hasani, Andrew Hjulsager og Christian Nørgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker