Norge er rejst til EM uden AG København-målvogteren Steinar Ege, og derfor er det op til Aalborg Håndbolds Ole Erevik at få lukket ned i det norske mål.
Den opgave løste Erevik mandag på fornem vis i Norges første EM-kamp, der blev et sandt drama.
Norge var flere gange stort bagud og fik en mand smidt ud for en svinestreg, men på grund af Ereviks klasse i målet lykkedes det Norge at slå Slovenien 28-27.
Erevik blev noteret for 20 redninger i kampen, og det gav ham en redningsprocent på 45.
Norge kom flyvende fra start med en føring på hele 6-0, og slovenerne var mere end 10 minutter om at få hul på målscoringen.
Alligevel stod der 14-14, da første halvleg blev fløjtet af, og i starten af anden halvleg blev Norge løbet over ende. Slovenien bragte sig foran 18-14 og senere 21-16, men herefter fulgte fem norske mål i træk.
I slutfasen var det Erevik, der med en stribe flotte redninger sikrede Norge den vigtige sejr.
Norges Johnny Jensen fik direkte rødt i kampen, efter han ramte en slovener i ansigtet med en albue. Også to slovenske spillere så rødt.
De to øvrige hold i gruppe D er Island og Kroatien. De tre bedste hold fra hver gruppe fortsætter i mellemrunden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde