EM: Danske curlingkvinder slået i bronzekamp

Foto: Scanpix Sweden /Scanpix

Dansk curling måtte rejse tomhændet hjem fra EM i Sverige.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det står klart, efter at de danske curlingkvinder lørdag tabte kampen om bronze med 3-9 til de svenske værter.

Sverige startede klart bedst og bragte sig i femte ende foran med 7-2, og derfra så det meget svært ud for skipper Lene Nielsen og resten af det danske hold, der valgte at give op efter ottende ende.

Dermed blev det lige-ved-og-næsten for Danmark ved EM-stævnet i Karlstad, da også herrerne endte på en fjerdeplads. Rasmus Stjerne og co. tabte fredag med 4-12 til Tjekkiet i bronzekampen.

Guldet i kvindernes turnering gik til Rusland, der slog Skotland med 6-5.

/ritzau/