U/21-landsholdet bor langt ude i skoven under EM-slutrunden, men det er ikke naturen omkring Rebild Bakker, holdet bruger tid på, når de lader op til tirsdagens kamp mod Hviderusland.
- Vi har ikke gået så mange ture i skoven. Vi er kun ude at gå ture på kampdagene, og når vi er ude at hente bolde efter træning, siger Mathias "Zanka" Jørgensen.
Midterstopperen er vant til at bo i København, og derfor kan han godt få storbyabstinenser ind imellem.
- Det er lidt specielt at bo ude i skoven. Især for os, der er vant til at bo i storbyer, men vi kommer godt ud af det rent socialt.
- Vi har et rum på hotellet, hvor vi sidder og har det sjovt. Vi spiller kort og playstation og ser film sammen. Det hjælper på humøret, fortæller forsvarsspilleren fra FC København.
Holdet fik fri efter lørdagens åbningsnederlag til Schweiz, og derfor besluttede spillerne straks at komme tættere på bylivet i Nordjylland.
- Søndag fik vi lov til at tage ind til Aalborg, hvor vi gik en tur og fik et slag pool, siger Mike Jensen og fortæller, at han ellers har det fint med livet i Rebild Bakker.
- Vi er ikke ved at få lejrkuller eller noget. Vi hygger os sammen og spiller nogle spil. Det er meget afslappet, fortæller Brøndby-spilleren.
Danmark spiller den anden kamp ved slutrunden i Aarhus. Kampen mod Hviderusland fløjtes op klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker