EM er væk: Knæskade holder Welbeck ude i ni måneder
Arsenal-angriberen Danny Welbeck går glip af EM i Frankrig. En knæskade holder ham ude i ni måneder.
Englands fodboldlandstræner, Roy Hodgson, har fået en brik mindre til det EM-puslespil, han skal lægge inden slutrunden i Frankrig i juni.
Arsenal-angriberen Danny Welbeck pådrog sig i søndagens kamp mod Manchester City en knæskade, som har krævet en operation og nu holder Welbeck ude i de kommende ni måneder.
- Danny går glip af EM 2016 til sommer, og hans genoptræning forventes at tage omkring ni måneder, skriver Arsenal på klubbens hjemmeside.
Det er en beskadiget brusk i knæet, som har krævet en operation.
Den 25-årige Arsenal-angriber har ellers været en del af Roy Hodgsons landshold, næsten siden han i februar vendte tilbage fra sin seneste alvorlige knæskade, der holdt ham ude fra maj 2015 til februar 2016.
- Alle i Arsenal vil knokle sammen med Danny gennem hans genoptræning, og vi ser frem til at få ham tilbage på banen så hurtigt som muligt, skriver klubben.
Welbeck skiftede i 2014 fra Manchester United til Arsenal, men skader har afholdt ham fra at få sat det helt afgørende aftryk i London-klubben.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker