EM-finalen på storskærm i Maribo

Foto: Polfoto

Hvis Danmark i aften vinder over Kroatien ved håndbold EM bliver der fest i Maribo-Hallerne søndag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis det danske herrelandshold vinder semifinalen mod Kroatien i aften, inviterer Sydhavsøerne partnere og håndboldfans til at komme og overvære finalen søndag 26. januar klokken 17:30 på storskærm i Maribo-Hallerne.

LED-banderne bag målene, der viser reklamer under Team Sydhavsøernes hjemmekampe, bliver slået sammen til en 30 kvadratmeter stor skærm til lejligheden.

Det vil være gratis at komme ind. Dørene åbnes klokken 16:30, og baren er åben hele aftenen.

Arrangementet laves i samarbejde med Radio Sydhavsøerne og Fidos Lyd- og Lysproduktion.