Skulle Danmark vinde europamesterskaberne, er holdet nemlig direkte kvalificeret til OL i London, og dermed bliver det ikke nødvendigt at spille den kvalifikationsturnering, som Danmark ellers har vundet hjemmebaneretten til.
Det betyder, at DHF kan vinke farvel til tre kampe i april måned, hvor man ellers med stor sandsynlighed kunne fylde Jyske Bank Boxen i Herning med 12.000 tilskuere hver gang.
Og selv om det internationale håndboldforbund IHF rager halvdelen af billetindtægterne til sig, ville der alligevel være udsigt til et pænt overskud.
Det bekymrer dog ikke generalsekretær Morten Stig Christensen.
- Jeg vil gerne understrege, at jeg og alle i DHF inderligt håber på dansk guld. Det er der slet ingen tvivl om.
Det vil være en drøm at komme til OL og samtidig vinde EM. Det er vigtigere end at tjene penge, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Danmark vil i tilfælde af EM-guld få en præmie på rundt regnet 300.000 danske kroner, og sponsoraftalen med Totalkredit udløser også ekstra penge i tilfælde af medaljer.
Til gengæld skal spillerne også have en bonus for deres præstation, men det skulle gå nogenlunde lige op med indtægterne, skriver avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde