EM hænger i tynd tråd for U/21-landsholdet
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Det danske U/21-landshold måtte fredag nøjes med 1-1 mod Serbien og får nu svært ved at kvalificere sig til næste års EM i Israel.
Landstræner Morten Wieghorsts unge mandskab skal formentlig satse på at blive blandt de fire bedste toere på tværs af de 10 kvalifikationsgrupper, da serberne sandsynligvis ender som etter i Danmarks gruppe.
Simon Makienok bragte danskerne i front 10 minutter før pausen, da den høje Brøndby-angriber headede et indlæg fra Andreas Laudrup i mål til 1-0.
Selv om danskerne forsøgte at kontrollere sejren hjem, så svigtede taktikken, da Serbiens store stjerne Nikola Ninkovic med syv minutter tilbage af opgøret hamrede bolden op i målhjørnet til 1-1.
Morten Wieghorst forsøgte i slutminutterne at få alle tre point med fra opgøret i Aalborg, da han sendte AaB's Lucas Andersen på banen, men det lykkedes ikke for danskerne at få skabt nogle oplagte muligheder.
Inden sidste gruppekamp på mandag mod Nordirland er Danmark to point efter Serbien på førstepladsen. I teorien kan Wieghorsts mandskab derfor fortsat nå at overhale serberne, der på hjemmebane møder Makedonien.
Hverken gruppens første- og andenplads giver direkte adgang til EM-slutrunden, da 14 hold skal kæmpe om syv EM-pladser i en playoff-runde. Israel er som vært allerede sikret deltagelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned