EM-helte fra sensationssejr får genvalg mod Østrig
Pernille Harder og resten af det danske landshold går på banen mod Østrig klokken 18. Foto: /ritzau/
/ritzau/
Mod Østrig starter Nils Nielsen med de samme 11 spillere, som forleden slog Tyskland i EM-kvartfinalen.
Der er genvalg til samtlige spillere, når det danske kvindelandshold torsdag møder Østrig i EM-semifinalen.
Landstræner Nils Nielsen holder fast i de 11 startere fra sensationssejren over Tyskland i kvartfinalen.
Det betyder, at Nadia Nadim og Pernille Harder er placeret i angrebet og skal forsøge at skyde Danmark i finalen.
På kanterne har landstræneren valgt at spille med Sanne Troelsgaard i højresiden, mens Katrine Veje er venstrekant.
På den centrale midtbane får Line Sigvardsen Jensen endnu en gang selskab af Maja Kildemoes.
Det danske mål vogtes som altid af Stina Lykke. Simone Boye og Stine Larsen udgør midterforsvaret med Line Røddik på venstreback, mens Theresa Nielsen indtager højresiden.
Få dage før EM tabte Danmark en testkamp ude mod Østrig med 2-4, så danskerne har revanche til gode.
Hvis det lykkedes de danske kvinder at slå Østrig, venter en finale på søndag mod de hollandske EM-værter eller England.
Der er kampstart torsdag i Breda klokken 18.00.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde