EM-kiks giver Danmark historisk lav Fifa-rangering
Danmarks fodboldlandshold er nede på en historisk lav placering som nummer 42 på den seneste Fifa-rangliste.
November blev en elendig måned for det danske fodboldlandshold.
Det kan aflæses på den nyeste verdensrangliste fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som blev offentliggjort torsdag.
Her er Danmark faldet syv pladser, så landsholdet nu er nummer 42 i verden.
Så lavt har landsholdet ikke været placeret tidligere på ranglisten, der blev indført i 1992.
Danmark missede kvalifikationen til EM i Frankrig næste år efter et samlet 3-4-nederlag til Sverige efter to playoffkampe.
Netop Sverige har overhalet Danmark, efter at EM-billetten blev sikret.
Zlatan Ibrahimovic og co. avancerer ti pladser, så Sverige nu er nummer 35.
Belgien topper listen foran Argentina og Spanien, der er avanceret henholdsvis en og tre placeringer.
Tysklands verdensmestre er til gengæld dumpet fra anden- til fjerdepladsen.
Månedens højdespringer i top-20 er Ungarn, der er avanceret 13 placeringer til netop 20.-pladsen.
Det sker, efter at Ungarn kvalificerede sig til EM via en samlet playoff-sejr over Norge, så Ungarn for første gang siden VM i 1986 skal med til en stor slutrunde.
Det er Ungarns højeste placering nogensinde på Fifa-ranglisten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde