EM-kval: Sverige får uafgjort i Zlatans jubilæum
Østrigs Martin Hinteregger, Sveriges Zlatan Ibrahimovic, Albin Ekdal og Pierre Bengtsson, Østrigs Florian Klein, Julian Baumgartlinger, Christoph Leitgeb og Sveriges Andreas Granqvist, mandag aften i Wien. Foto: Hans Punz/AP/POLFOTO
Hans Punz/AP/POLFOTO
Angriberen formåede ikke at score, da han spillede landskamp nummer 100 for Sverige, som fik 1-1 i Østrig.
Zlatan Ibrahimovic måtte for en sjælden gang skyld nøjes med en birolle, da Sveriges fodboldlandshold mandag aften indledte EM-kvalifikationen med at spille 1-1 i Østrig.
Paris Saint-Germain-angriberen overtog for få dage siden scoringsrekorden på det svenske landshold, men han gik målløs fra banen i Wien.
Det skete endda i Zlatan Ibrahimovic' landskamp nummer 100 for Sverige, hvor han står noteret for 50 scoringer.
En advarsel blev det dog til for den høje målmaskine.
Bayern München-spilleren David Alaba bragte Østrig foran 1-0 allerede efter syv minutter.
Fem minutter senere fik Erkan Zengin udlignet for Sverige, og det endte med at blive slutresultatet.
I de øvrige kampe i gruppe G vandt Montenegro 2-0 hjemme over Moldova, mens Rusland sejrede 4-0 hjemme over Liechtenstein.
De to bedste hold kvalificerer sig direkte til EM-slutrunden i Frankrig om to år.
Den bedste treer i de ni EM-kvalifikationsgrupper kommer også med til EM, mens de øvrige gruppetreere skal spille playoff-kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned