EM på kortbane er træning for de danske profiler
Fire danske svømmere har været i aktion ved EM på kortbane, der svømmes fra onsdag til søndag i Israel.
Tre af Danmarks bedste svømmere har meldt afbud til det EM på kortbane, der onsdag gik i gang i Israel.
Årsagen er, at stævnet ramler sammen med forberedelserne til deres altoverskyggende mål næste år: OL i Rio.
Det betyder, at hverken Lotte Friis, Rikke Møller Pedersen eller Mie Ø. Nielsen er at finde i bassinet ved EM-stævnet i Israel.
- For nogle af svømmerne har det været vigtigt at have fokus på langbanen, og for dem ville et EM være et forstyrrende element i forberedelsen til OL, lyder det fra Lars Green Bach, der er sportschef i Dansk Svømmeunion.
EM er dog ikke helt uden deltagelse af danske profiler. Både Jeanette Ottesen og Viktor Bromer stiller til start ved stævnet i Israel.
Og onsdag morgen var Viktor Bromer den første danske svømmer i vandet ved stævnet. Det blev dog ikke til en semifinaleplads i første omgang for den danske profil, der var i aktion i 100 meter butterfly.
Danmark havde også tre af de yngre svømmere i vandet onsdag formiddag - heller ikke her blev det til avancement.
For de to danske profiler ved stævnet, Jeanette Ottesen og Viktor Bromer, fungerer stævnet også primært som træning, siger Lars Green Bach.
- Det er vigtigt for dem at deltage i nogle stævner, hvor de kommer helt ud og bliver udfordret maksimalt på internationalt niveau. Så i forhold til deres træning giver det god mening for dem at være her og bruge det som forberedelse til OL.
Ud over Jeanette Ottesen og Viktor Bromer deltager Julie Aglund Lauridsen, Sarah Bro, Emilie Beckmann, Magnus Jákupsson og Julie Kepp Jensen ved stævnet.
- Vi glæder os til at se, hvordan de fem yngre svømmere håndterer at være under konkurrencepres, siger sportschef Lars Green Bach.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned