EM-semifinale: Jan Ø. banker Axelsen
Førsteseedede Jan Ø. Jørgensen har søndag chancen for at vinde guld ved badminton-EM i russiske Kasan, efter at han i lørdagens rent danske semifinale vandt sikkert med 21-11, 21-13 over Viktor Axelsen.
Dermed fører Jan Ø. Jørgensen også med 2-1 i indbyrdes kampe mod sin landsmand, som i Kasan var chanceløs.
I første sæt var Axelsen, der var fjerdeseedet, med til stillingen 5-5, men så vandt Jan Ø. Jørgensen syv bolde i træk og vandt sættet sikkert.
Axelsen kom bedst fra start i andet sæt og førte faktisk 10-5, inden han gik i stå. Jan Ø. Jørgensen gik ikke i panik, spillede sit spil, og da Axelsen begyndte at lave flere fejl, snuppede Jan Ø. Jørgensen let sejren. I finalen møder han den femteseedede englænder Rajiv Ouseph.
Der er også dansk deltagelse i kvindernes finale, da 19-årige Anna Thea Madsen tidligere på dagen vandt sin semifinale med 21-10, 21-14 over tyrkiske Ozge Bayrak
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde