EM: Skadet håndboldstjerne skaber irritation i Kiel
Domagoj Duvnjak blev skadet i Kroatiens første kamp ved EM, og det har skabt frustration i hans klub, THW Kiel. Foto: Reuters/Marko Djurica
Reuters/Marko Djurica
Domagoj Duvnjak udgik i Kroatiens åbningskamp ved EM, efter at Kiel-stjernen har været skadet i månedsvis.
Kroatiens største landsholdsstjerne, Domagoj Duvnjak, blev skadet allerede i værternes EM-premiere mod Serbien.
Den 29-årige kroat udgik i slutfasen med en muskelskade i fredagens sejr på 32-22 over serberne.
Skaden har skabt irritation hos Duvnjaks tyske arbejdsgiver, THW Kiel, efter at kroaten så sent som i december gjorde comeback efter flere måneder uden for med en skade.
Nu forsøger Kroatiens lægestab at få repareret Kiel-spilleren, så han måske kan træde ind i EM-turneringen på et senere tidspunkt.
- Når Kroatien med al magt forsøger at få ham til at spille til EM, så ender vi som turneringens helt store taber, siger Kiel-træner Alfred Gislason til Kieler Nachrichten.
Kort efter EM skal den tyske klub på besøg hos den ungarske topklub Veszprem i Champions League.
Alfred Gislason havde det ikke godt med at se sin spiller udgå med en skade i fredagens kamp mod Serbien. Kiel-træneren placerer indirekte ansvaret hos Kroatiens landstræner Lino Cervar.
- Man må sige, at der var nogen, der ikke havde forstået, at han (Duvnjak, red.) ikke var så klar, siger Gislason.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker