De danskere, der ikke havde mulighed for at se Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Cypern på Canal 9 i fredags, behøver ikke frygte en gentagelse næste sommer, hvis Morten Olsens mandskab kvalificerer sig til slutrunden i Polen og Ukraine.
TV2 og DR har nemlig købt tv-rettighederne til næste års slutrunde og deler kampene imellem sig.
- Vi har måttet kæmpe for rettighederne i år, men vi er rigtigt glade for, at det lykkedes i samarbejde med DR, siger TV 2's sportschef, Frederik Lauesen.
Aftalen mellem de to tv-stationer går på, at man fordeler kampene imellem sig med 15 til hver, og så sender begge kanaler finalen, der spilles den 1. juli.
Selve slutrunden begynder 8. juni. Ud over værtsnationerne er Spanien, England, Tyskland, Italien og Holland allerede kvalificeret.
Danmarks EM-skæbne afgøres i første omgang tirsdag aften i Parken, hvor Portugal kommer på besøg. Sejr sender Danmark videre, men selv i tilfælde af nederlag kan danskerne stadig have chancen for at kvalificere sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker