EM: Spanien overrasker i startopstillingen
Sevilla-angriberen Alvaro Negredo, som hidtil blot har været reserve ved EM, er overraskende med fra start for det spanske fodboldlandshold, som i aften møder Portugal i slutrundens første semifinale.
Han henviser blandt andre Fernando Torres (Chelsea) og den offensive midtbanespiller Cesc Fabregas (FC Barcelona) til bænken, selvom netop den duo ellers hidtil har delt pladsen som spaniernes enlige angriber mellem sig.
Negredo er i turneringen kun blevet benyttet én gang - som indskifter i gruppekampen mod Kroatien.
Ellers er der ingen overraskelser i startopstillingerne til opgøret, som fløjtes i gang klokken 20.45.
Portugal (4-3-3): Rui Patricio - Joao Pereira, Pepe, Bruno Alves, Fabio Coentrao - João Moutinho, Miguel Veloso, Raul Meireles - Nani, Hugo Almeida, Cristiano Ronaldo.
Spanien (4-3-3): Iker Casillas - Alvaro Arbeloa, Gerard Pique, Sergio Ramos, Jordi Alba - Xavi, Sergio Busquets, Xabi Alonso - David Silva, Alvaro Negredo, Andres Iniesta.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde