EM-værter giver franske favoritter stryg i gruppefinale
Polen vandt 31-25 over de franske europamestre og tager fire point med ind i mellemrunden.
Der er håndboldfeber i Polen, efter at værtsnationen tirsdag aften spillede sin hidtil klart bedste kamp ved EM og besejrede de forsvarende europamestre fra Frankrig med 31-25.
I en sydende Tauron Arena i Krakow havde polakkerne overtaget i stort set hele kampen, og med sejren starter værterne mellemrunden med fire point på kontoen.
- Det ser godt ud. Og nu har vi tre dages pause, siger den polske landstræner, Michael Biegler, til TV2 efter triumfen.
Franskmændene ydede til gengæld en bleg præstation og sejlede rundt i kampens indledning.
Polen bragte sig let foran 12-5, og kun en fransk slutspurt ændrede pausestillingen til mere spiselige 15-12.
Men polakkerne fortsatte med at kværne de sejrsvante franskmænd i knæ i de sidste 30 minutter.
Fire polske scoringer i træk gjorde 16-14 til 20-14, og så var styrkeforholdet sat på plads.
Polen får altså fire point med videre, mens Frankrig nøjes med to. Makedonien starter mellemrunden uden point.
Modstanderne i de kommende kampe bliver Norge, Kroatien og Hviderusland.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde