Emil Larsen efter Brøndby-møde: Vi var klart bedst
OB fik trods et stort spilovertag i slutningen af kampen hjemme mod Brøndby ikke tre point ud af søndagens opgør.
Kampen endte 0-0, og det var et resultat, som OB-profilen Emil Larsen, der tidligere i sæsonen var et lægetjek fra at skifte til Brøndby, ikke var tilfreds med.
- Jeg er skuffet over, at vi ikke fik tre point. Jeg synes klart, vi var det bedste hold. Vi manglede lige at få de store chancer, men jeg synes, vi var bedst.
- Vi skulle have haft sejren, siger Emil Larsen, der dog glæder sig over, at der har været fremgang i OB's spil i de seneste tre spillerunder.
- Jeg synes, vi er blevet hurtigere med bolden og bliver mere farlige. Vi manglede lidt i dag, men det går fremad.
- Selvfølgelig håber vi, at vi nu kan vinde en masse kampe og være med i toppen. Det satser vi på, siger Emil Larsen.
Også OB-træner Troels Bech mente, at hjemmeholdet kunne have vundet kampen mod Brøndby.
- Jeg havde en oplevelse af, at hvis vi havde spillet fem-ti minutter mere af kampen, så kunne vi have vundet den.
- Vi havde lidt mere energi og fik lagt mere spillemæssigt tryk på efter pausen, siger Troels Bech, der dog erkender, at OB'erne fik for lidt ud af deres spilovertag.
- Vi fik ikke de helt store chancer, og derfor må vi ikke for alvor gå i tudekiks over det ene point, siger Troels Bech.
OB skal i næste spillerunde en tur til Aalborg, hvor AaB venter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned