Emily Pedersen: Det føles godt at være tilbage
Emily Kristine Pedersen vandt søndag en stor golfturnering. Foto: Tristan Jones/Free
Tristan Jones/Free
Golfspilleren Emily Kristine Pedersen er lettet efter søndagens sejr. Den kommer ovenpå nogle hårde år.
Føringen var nær ved at blive sat over styr for Emily Kristine Pedersen, men det endte med dansk sejr i Ladies European Tour-turneringen Czech Open.
Emily Kristine Pedersen var lettet over at stå med pokalen efter søndagens strabadser i Tjekkiet.
- Det føles godt at være tilbage. De sidste to-tre år har været hårde. Jeg har tvivlet på, om jeg kunne konkurrere igen, og jeg er så lykkelig for, at min træner ikke opgav mig, mine venner ikke opgav mig og min kæreste og familie heller ikke.
- Det har været hårdt, og jeg har også virkelig været hård ved mig selv og har været nødt til at finde ud af, hvad jeg måtte gøre, siger Emily Pedersen til turneringens hjemmeside.
Efter to gode runder fredag og lørdag var Emily Kristine Pedersen foran med seks slag inden søndagens finalerunde.
Men på et tidspunkt var hun kun et slag foran nummer to, inden hun vandt med fire slag.
- Jeg følte mig godt tilpas de første to dage, men jeg ramte ikke bolden på samme måde i dag. Det begyndte at blive lidt frustrerende, fortæller Emily Kristine Pedersen.
En snak med træneren efter søndagens første ni huller fik sat fokus på det mentale for Emily Kristine Pedersen, som satte tingene på plads i slutfasen.
Søndagens danske triumf vækker glæde hos Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union.
- Sejren er et resultat af den gode form, Emily er i lige nu, og hvor hun stormer frem på verdensranglisten igen. Men det er ikke noget, hun er kommet sovende til.
- Hun har kæmpet på flere fronter og arbejdet sig op af en længerevarende krise, og da de gode tegn viste sig i foråret, så brød coronakrisen ud, siger Claus Mølholm til unionens hjemmeside.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned