Emma Aastrand bliver nummer otte ved VM i kajak
Emma Aastrand, der her ses ved VM sidste år, blev lørdag nummer otte i 500 meter enerkajak ved VM i Canada. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Den danske OL- og VM-medaljevinder var et stykke efter de bedste i 500 meter enerkajak ved VM i Canada.
Den danske kajakroer Emma Aastrand blev lørdag nummer otte i finalen i 500 meter enerkajak ved VM, der bliver afholdt i Dartmouth i Canada.
Den 26-årige dansker fik en fin start, men gled senere ned gennem feltet og blev næstsidst.
OL-guldvinderen på distancen, Lisa Carrington fra New Zealand, var helt suveræn og vandt guld i en tid, der var 3,21 sekunder hurtigere end Emma Aastrands tid.
Kroaten Anamaria Govorcinovic tog sølv, mens tyske Jule Hake fik bronze.
Emma Aastrand har to gange tidligere vundet bronze i 500 meter enerkajak ved VM. Det gjorde hun i 2017 og sidste år, da VM blev afholdt på Bagsværd Sø i Danmark.
I OL-regi vandt hun sølv i Rio i 2016 og bronze sidste år i Tokyo på samme distance.
Efter OL i Tokyo har danskeren prioriteret at tage en uddannelse, eftersom der fortsat er to år til det næste OL i Paris.
I 500 meter enerkajak blev Thorbjørn Rask ligeledes nummer otte blandt de ni finaledeltagere.
Han var 10,03 sekunder efter guldvinderen, Josef Dostal fra Tjekkiet.
Sølvet gik til Jean Westhuyzen fra Australien, mens portugiseren Fernando Pimenta tog sig af bronzen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker