Emma Aastrand snød kongehuset til royalt bal

Emma Aastrand Jørgensen vandt OL-bronze i 500 meter enerkajak i Paris i 2024. Foto: Privatfoto

Offentliggjort Sidst opdateret

For et par uger siden var der bal på slottet, hvor kongeparret havde inviteret personer fra kunst- og kulturlivet i Danmark.

Her deltog tidligere kajakroer Emma Aastrand Jørgensen, der stammer fra Maribo, og det foregik med en gæst, der ikke ligefrem levede op til kongehusets krav.

Hun havde nemlig medbragt sin veninde Simone, selvom der i indbydelsen stod, at man kun måtte medbringe en kæreste eller ægtefælle, skriver Se & Hør.

Til mediet forklarer Emma Aastrand, at hun egentlig ville have haft taget sin søster med, at men at dette ikke var tilladt, og derfor valgte hun altså at tage veninden med i stedet via et lille snydetrick.

- Så spørger jeg, om jeg må tage en pige med, hvis man nu dater sådan en, og så fik jeg besked tilbage om, at jeg måtte tage en kæreste med. Så måtte det jo blive historien, forklarede hun til Se & Hør.