Emma er ganske godt tilfreds med EM-debut
Emma Nørholm Koch blev nummer 20 i sin EM-debut. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lokal riffelskytte sluttede akkurat i den bedste fjerdedel ved EM.
WROCLAW Emma Nørholm Koch sluttede akkurat i den bedste fjerdedel, da hun tirsdag repræsenterede det danske juniorlandshold ved EM i Wroclaw, Polen.
Den talentfulde skytte fra Nykøbing F. Skytteforening blev nummer 20 i kvalifikationsskydningen på 10 meter luftriffel for damejuniorer.
Det var ikke tilstrækkeligt til deltagelse i finaleskydningen, hvortil de bedste otte kvalificerede sig.
Emma Nørholm Koch skød 621,8 point, hvilket var 2,4 point fra ottendepladsen.
- Jeg havde desværre nogle skæverter en gang imellem, men jeg er glad for at kunne bevare roen og koncentrationen. Og en placering som nummer 20 i mit første EM er jeg ganske godt tilfreds med, fortæller Emma Nørholm Koch.
Også den danske landsholdsledelse var tilfreds med Emma Nørholm Kochs skydning.
- Det var det første mesterskab, Emma er med til, så det var rigtig fint, selv om hun op til EM har skudt nogle rigtig høje resultater, siger landstræner Anne Bissø.
Med sine bare 17 år er Emma Nørholm Koch blandt de yngste EM-deltagere i juniorklassen, hvor skytterne er indtil 21 år.
- Så jeg har flere år endnu som junior, påpeger Nykøbing-skytten, som til dagligt går på et topsportsgymnasium i Kongsvinger, Norge.
Danmark havde også Josefine Laursen fra Viborg med. Hun blev nummer 33 med 619,5 point.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie