Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM
Emma Aastrand Jørgensen er et af de varmeste bud på en dansk medalje ved OL i Paris. (Arkivfoto).
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Emma Aastrand Jørgensen vandt sit indledende heat og er direkte videre til finalen ved EM.
Emma Aastrand Jørgensen viser god form med lidt over en måned til OL i Paris.
Det danske medaljehåb tog torsdag hul på EM i ungarske Szeged, og i det indledende heat i kvindernes 500 meter enerkajak satte hun alle konkurrenterne på plads.
Danskeren vandt heatet med knap 1,4 sekunder ned til nærmeste konkurrent og sikrede sig dermed den eneste direkte finaleplads fra heatet.
Emma Aastrand Jørgensen kvalificerede sig desuden til lørdagens finalen i 500 meter toerkajak sammen med makkeren Frederikke Hauge Matthiesen.
Duoen, der sidste år vandt VM-guld, blev nummer to i deres indledende heat.
Landsmanden Bolette Iversen strøg også direkte finalen i enerkajakken på 200 meter. Bolette Iversens finale foregår fredag aften.
OL-deltageren René Holten Poulsen er ikke med ved EM i Ungarn, da han i stedet prioriterer at forberede sig til sommerlegene i den franske hovedstad.
Det giver plads til Thorbjørn Rask, som åbnede sit europamesterskab med en tredjeplads i indledende heat på mændenes 1000 meter. Han skal nu forsøge at skaffe en finalebillet i semifinalen.
Rask er også med på 500-meteren, og her blev det til en femteplads i første løb.
Firerkajakken bestående af Lasse Bro Madsen, Magnus Sibbersen, Morten Gravesen og Victor Gairy Aasmul er ligeledes udtaget OL, og de sluttede næstsidst i deres heat på 500 meter. Også de skal klare sig godt i semifinalen for at komme videre.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde