Emma Norsgaard brækker kravebenet og skal opereres
Emma Norsgaard blev sidste år danmarksmester i enkeltstart. Hendes bror, Mathias Norsgaard, vandt hos herrerne. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Der venter en operation i Danmark for Emma Norsgaard, som lørdag brækkede sit kraveben.
Emma Norsgaard havde ikke en god lørdag.
Den danske cykelrytter måtte udgå af cykelløbet Strade Bianche efter et styrt, og de efterfølgende meldinger er nedslående.
Movistar-holdet skriver på Twitter, at danmarksmesteren i enkeltstart har pådraget sig adskillige brud på kravebenet.
Søndag uddyber hun selv konsekvenserne på sin Instagram-profil.
- På grund af gårsdagens styrt i Strade Bianche har jeg brækket kravebenet og rejser til Danmark for at blive opereret.
- Tak for alle beskederne. Jeg har det godt og er forhåbentligt tilbage på cyklen snart, skriver hun.
Det var i det hele taget en dag til glemmebogen for det spanske hold. Verdensmester Annemiek van Vleuten var et stykke fra sin tidligere topform og måtte nøjes med femteplads efter danske Cecilie Uttrup Ludwig.
Kvindernes Strade Bianche blev vundet af hollænderen Demi Vollering, mens holdkammeraten fra SD Worx Lotte Kopecky blev toer i grusløbet.
Det vides endnu ikke, hvornår Norsgaard kan vende tilbage på cyklen.
Den 23-årige rytter havde ellers fået en fornuftig sæsonstart med en andenplads i et spansk endagsløb, en fjerdeplads på en etape i UAE Tour og en fjerdeplads i Omloop Het Nieuwsblad.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned