Emma Norsgaard er ny danmarksmester i enkeltstart
Emma Norsgaard fejrede torsdag sin kontraktforlængelse med Movistar ved at vinde DM i enkeltstart i Give. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
21-årige Emma Norsgaard fortsætter sin flotte sæson og vinder DM i enkeltstart for første gang i karrieren.
Stortalentet Emma Norsgaard var torsdag suveræn i cykelkvindernes DM i enkeltstart.
Den 21-årige Movistar-rytter og forsvarende danmarksmester i linjeløb vandt med et minut ned til 45-årige Louise Holm Houbak (Ordrup Cykle Klub), som blev nummer to på den 29,3 kilometer lange enkeltstart omkring Give.
Vindertiden lød på 39 minutter og seks sekunder.
Bronzemedaljen gik til Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ), der tidligere har vundet titlen tre gange.
I alt 19 kvinder var til start på enkeltstarten.
Det er Emma Norsgaards femte sejr i 2021, og den sjette kan allerede komme søndag, hvor DM-titlen i linjeløb skal forsvares.
Tidligere på sæsonen har hun vundet to etapesejre og den samlede sejr i det luxembourgske etapeløb Festival Elsy Jacobs, hun har også hentet en etapesejr i tyske Thüringen Ladies Tour.
Hun har desuden et hav af andenpladser i år - blandt andet i World Tour-løbet Classic Brugge-De Panne.
Med sejren kan Emma Norsgaard nu iføre sig dannebrogstrikoten på enkeltstarter det næste år.
Hun er lillesøster til Mathias Norsgaard, der også kører for det spanske hold Movistar, som Emma Norsgaard tirsdag forlængede sin kontrakt med frem til 2024.
Den forsvarende mester fra 2020, Amalie Dideriksen, var ikke til start i årets løb.
Tidligere torsdag kørte U19-kvinderne også, hvor Laura Auerbach-Lind fra Give Cykelklub tog guldet. Hos U-19 herrerne vandt Carl-Frederik Bévort (ABC Junior).
Mændenes DM i enkeltstart køres senere på dagen, hvor Kasper Asgreen er forsvarende vinder.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde