Emma tog den direkte vej til finalen
Emma Aastrand Jørgensen vandt sit indledende heat på både 200 og 500 meter enerkajak og er direkte kvalificeret til A-finalerne lørdag og søndag. Foto: Privatfoto
Privatfoto
Emma Aastrand Jørgensen i kanonform to måneder før OL i Tokyo.
POZNAN Emma Aastrand Jørgensen, der tidligere stillede op for Maribo Kajakklub men nu repræsenterer Nybro-Furå, har foreløbig sendt et klart signal til sine europæiske konkurrenter her knap to måneder før OL i Tokyo.
Sølvvinderen fra det foregående OL i Rio de Janeiro i 500 meter enerkajak viser storform ved denne uges EM i polske Poznan.
To heatsejre
Emma Aastrand Jørgensen vandt begge sine indledende heats på henholdsvis 200 og 500 meter enerkajak ganske suverænt og kvalificerede sig dermed direkte til de to finaler, der på den korte sprint afvikles i lørdag og på 500 meter søndag.
Torsdag vandt den 25-årige lollik sit indledende heat på 500 meter i tiden 1.57,475 minutter og distancerede nærmeste konkurrent, Milica Novakovic, Serbien, med godt to sekunder.
Fredag formiddag blev det naturligvis tættere i det indledende heat på 200 meter, men Emma Aastrand Jørgensen vandt alligevel relativt sikert i tiden 42,708 sekunder - 0,373 sekund foran Natalia Podolskaia, Rusland.
Emma Aastrand Jørgensen er også med i den danske 500 meter firerkajak, der med en fjerdeplads i det indledende heat skal ro semifinale senere i dag.
Nedtur for René Poulsen
For René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub, har EM indtil videre ikke været nogen succes.
På den klassiske 1000 meter enerkajak blev maribonitten i det indledende heat torsdag nummer fem, og fredag formiddag i semifinalen måtte han nøjes med en femteplads og dermed venter kun en B-finale i lørdag.
På den halve distance kiksede det totalt for René Holten Poulsen, der kom i mål på sidstepladsen i det indledende heat og dermed ikke engang nåede frem til semifinalen.
Firerkajakken
Mændenes 500 meter firerkajak med blandt andre Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub, blev nummer fem i det indledende heat og skal derfor senere i dag ro semifinale.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker