Vejen er banet for en ny NFL-sæson til efteråret.
Efter fire måneders arbejdskonflikt er der sat et stort punktum i sagen, da spillerrepræsentanter for de 32 NFL-klubber mandag aften dansk tid stemte ja til en ny 10-årig overenskomst.
Dermed er den første arbejdskonflikt i NFL siden 1987 så godt som overstået. Spillerne mangler stadig at stemme endeligt ja til aftalen, men det anses blot for at være en formalitet.
Ifølge nyhedsbureauet AFP betyder den nye aftale, at ejerne får 53 procent af ligaens indtægter mod 50 procent tidligere.
Desuden indføres der et lønloft, og man opretter en fond til fordel for de spillere, der har ladet sig pensionere, og som døjer med efterveerne af de mange slag og stød, de har fået i karrieren.
NFL-sæsonen går efter planen i gang 8. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde