En perfekt dag for AGF-topscoreren
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
For første gang i halvanden måned var Aron Johannsson tilbage i startopstillingen for AGF, og islændingen, som har været ude af holdet flere gange med skader, krydrede sin indsats ude mod AaB med et fantastisk langskudsmål til 2-0, som var sæsonens 13 ligatræffer.
- Vi vandt 3-0, jeg scorede et mål, og vi er tilbage i toppen. Det er en perfekt dag for mig, siger Aron Johannsson.
- Jeg har været en del skadet, så det var dejligt at score. Specielt også, når Cornelius (FCK's Andreas Cornelius, red.) scorede i går, og jeg ikke var topscorer mere. Så jeg manglede et mål. Det var nok mit bedste mål i sæsonen, siger Aron Johannsson.
- Jeg mangler stadig et par procent, derfor kunne jeg ikke spille kampen til ende. Jeg fik lidt problemer til sidst i kampen.
Aron Johannsson mener, at forholdene på banen under kampen var ens for begge hold, men det var AGF, som udnyttede den megen sne bedst.
- Der er dårligere vejr på Island end her. Det her vejr vil vi nok sige, er fint vejr på det her tidspunkt af året, siger en smilende Aron Johannsson.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker