Én procent af alle dopingprøver afslører snyderi
3809 dopingprøver viste spor af forbudte stoffer i 2015, fremgår det af Wadas årlige rapport. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Der blev i 2015 foretaget 300.000 dopingkontroller på verdensplan. 1,26 procent var positive, oplyser Wada.
Lidt mere end én procent af alle dopingprøver er positive.
Det fremgår af Det Internationale Antidoping Agenturs (Wada) testrapport, der blev fremlagt torsdag.
Ifølge den årlige Wada-rapport blev der i 2015 foretaget 303.369 dopingkontroller på verdensplan, og 3809 af dem viste spor af forbudte stoffer. Det svarer til 1,26 procent.
Det er en lille stigning i forhold til 2014, hvor 3153 ud af 283.304 dopingkontroller viste tegn på dopingsnyderi.
Dopingkontrollerne opsnapper med stor sandsynlighed ikke alle tilfælde af snyd. Moderne og bedre testmetoder har i år ført til nye afsløringer af snyd under OL i 2012 i London og 2008 i Beijing.
Af Wadas testrapport fremgår det desuden, at blodprøver fylder mere i dopingkontrollen. 6,98 procent af samtlige kontroller i 2015 blev foretaget på blodprøver, mens det blot var 4,78 procent i 2014.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker