En tur i Parken som tak

”Jamen, skal vi ikke køre?,” spørger Arne Jensen, foran den hvide Merecedes Berz minibus på anlægget ved B.1901.

Afgangen fra "Etternes" anlæg skyldes,at det såkaldte Ungdomsråd, der sidder i klubben, er den eneste af sin art på Lolland-Falster. De unge frivillge behøver ikke og gøre det, men gør det alligevel.

Bussen der har plads til tolv personer er fyldt op med unger i alderen fra 12 til 21 år og destinationen er København og landets fornemste græsplæne - Parken.

- Det er fordi, han kommer fra Aab, svarer 13-årig Marc Pedersen prompte på spørgsmålet, om hvorfor Michael Jakobsen ikke kan tæmme en bold under kampen mod Ungarn, rækken længere ned på A-tribunen, række 6, sæde 77. Svaret var lige så koldt fra drengespilleren, som efterårstemperaturen i aftenhimlen over Parken denne onsdag.

Ivrigt peges der fingre fra nogle af de ni deltagere mod grønsværen, som om de dirigerer tropperne. Spilsituationer diskuteres, og der snakkes om de enkelte spillere. Blandt andet Dennis Rommedahl.

- Morten Olsens uægte søn, som 12-årige Rune Sørensen kalder Ajax-spilleren. Rune er af den opfattelse, at det kun kan være noget familiært med landstræneren, siden Rommedahl er på holdet.

Desværre er kampen ikke det store højdepunkt, og i takt med minutterne går, så dæmpes entusiasmen også blandt Ungdomsrådet. Danmark ender med og tabe kampen 0-1 på en bidende kold oktober-aften. Forfrosne, men bestemt ikke mundlamme, går turen hjem i minibussen atter mod Nykøbing.

Klokken er præcis 01.45 da minibussen triller op af Ved Kohaven 3. En lang aften er gået på hæld. En efter en forlader de alle parkeringspladsen indtil Arne står tilbage alene sammen med chaufføren Karsten.

- Ja, kampen var jo ikke så god, men vi fik da en god tur ud af det. Og det var jo det vigtigste,” afslutter en efterhånden træt Arne Jensen.
Foto: Formand for aktivitetsudvalget, Arne Jensen, her med roligan udstyr - klar på vej til kamp i Parken.

Formanden for aktivitesudvalget, Arne Jensen, inviterede ni unger til landskamp i Parken mod Ungarn

Offentliggjort Sidst opdateret