Petter Northug har måttet gå meget igennem, før den norske langrendsløber mandag vandt guld ved vinter-OL. Sammen med Øystein Pettersen vandt nordmanden herrernes holdsprint.
Northug, der først stillede op med den forkerte smørelse i 15 km fri og siden fik ødelagt sin skistav i 30 km jagtstart, var derfor jublende lykkelig, da han kørte over målstregen.
Tyskernes Axel Teichmann havde ellers et forspring, inden langrendsløberne kørte ud på den sidste af seks omgange af 1,6 kilometer. Northug åd sig dog hurtigt ind på Teichmann og endte med at køre ham bagud.
Nordmændene vandt 1,3 sekunder foran Tyskland, mens Rusland kom i mål umiddelbart efter.
Inden herrernes holdsprint havde Tyskland netop vundet hos kvinderne. Her slog Claudia Nystad og Evi Sachenbacher-Stehle de svenske favoritter Charlotte Kalla og Anna Haag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde