Endelig sejr på hjemmebane
Foto: Joachim Wagner bringer Alliancen foran med 2-0 kort før slutfløjt. Foto: Anders Knudsen
Joachim Wagner bringer Alliancen foran med 2-0 kort før slutfløjt. Foto: Anders Knudsen
Lolland-Falster Alliancen spillede en dårlig kamp men vandt alligevel 2-0 over Aarup.
Årets sidste kamp i Scandic Live Arena var længe noget af en langgaber for de godt 500 tilskuere, der måtte døje med meget dårligt spil mellem Lolland-Falster Alliancen og Aarup.
Alliancen havde dog den kende mere kvalitet, der retfærdiggjorde 2-0 sejren over bundholdet. Joachim Pedersen bragte - med sit fjerde mål i fire kampe - med god hjælp fra Aarup-keeperen "bjørnene" foran godt ti minutter før pausen. Men først fire minutter før tid kunne Joachim Wagner med maven definitivt sikre, at de tre point blev på Falster.
Aarup viste ikke spil, der berettigede oprykkerne til at forlænge opholdet i 2. division, og Alliancen burde med mere tempo havde sat gæsterne skakmat længe inden slutfasen.
Trods sejren rykker Alliancen en plads tilbage i tabellen som nummer seks, inden efterårssæsonen slutter ude mod Otterup på lørdag.
Læs mere om kampen mod Aarup i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde