Endnu en Chelsea-spiller er solgt til Saudi-Arabien
Målmand Edouard Mendy er fortid i Chelsea. Senegaleseren er blevet solgt til Al Ahli i Saudi-Arabien. (Arkivfoto). Foto: Peter Nicholls/Reuters
Målmand Edouard Mendy er blevet solgt fra Chelsea til Al Ahli i Saudi-Arabien efter tre år i Premier League.
Svingdøren mellem Premier League-klubben Chelsea og Saudi-Arabien er fortsat åben.
Onsdag meddeler Chelsea på sin hjemmeside, at målmand Edouard Mendy er blevet solgt til klubben Al Ahli.
Han gør dermed sine tidligere holdkammerater N'Golo Kanté og Kalidou Koulibaly selskab i Saudi-Arabien. Også Hakim Ziyech rygtes til det olierige land.
Den saudiarabiske liga har i de seneste måneder været på storindkøb i europæisk fodbold.
I vinter skiftede Cristiano Ronaldo fra Manchester United til Al Nassr. Siden er blandt andre Karim Benzema (Al Ittihad) og Ruben Neves (Al Hilal) fulgt efter.
Senegalesiske Edouard Mendy nåede tre sæsoner i Chelsea. Han vogtede målet, da Chelsea vandt Champions League i 2021.
I seneste sæson var den 31-årige keeper dog mere på bænken end på banen for London-klubben.
Edouard Mendy nåede 105 kampe i den blå Chelsea-trøje.
Inden skiftet til Premier League spillede han i franske Rennes.
Hans nye klub, Al Ahli, er en af i alt fire saudiarabiske klubber i den øverste række, der er ejet af Saudi-Arabiens statslige investeringsfond (PIF).
PIF ejer også Premier League-klubben Newcastle og har desuden tætte bånd til Chelseas ejerkreds. PIF er blandt investorerne i Clearlake Capital, som er medejer af Chelsea.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker