Nigeria må undvære holdets største stjerne ved VM i fodbold.
John Obi Mikel kommer ikke i aktion ved slutrunden i Sydafrika, efter at han har pådraget sig en ankelskade, oplyser det nigerianske fodboldforbund ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Midtbanespilleren fra den engelske mesterklub, Chelsea, som i forvejen lige var kommet tilbage efter en knæskade, pådrog sig ankelskaden under træning.
Med John Obi Mikels skade er den tredje Chelsea-spiller afskåret fra at spille med ved slutrunden.
Tidligere har både tyske Michael Ballack og Michael Essien fra Ghana meldt fra til slutrunden med skader.
Endnu en Chelsea-stjerne, Didier Drogba fra Elfenbenskysten, pådrog sig fredag et brud på sin ene albue og risikerer også at melde afbud til VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde