Endnu en golfspiller trækker sig med coronavirus i USA
Cameron Champ indledte genstarten efter coronapausen med at slutte på en delt 14.-plads i Charles Schwab Challenge. Foto: Raymond Carlin Iii/Ritzau Scanpix
Raymond Carlin Iii/Ritzau Scanpix
Golfspilleren Cameron Champ blev testet positiv for coronavirus i et rutinemæssigt tjek før en turnering.
Golfsporten er blevet ramt af endnu et tilfælde af coronavirus.
Den 25-årige amerikaner Cameron Champ har trukket sig fra PGA-turneringen Travelers Championship i Cromwell, da han er testet positiv.
- Fysisk har jeg det rigtig godt, og jeg var selvfølgelig overrasket og skuffet over at høre resultatet, siger han i en pressemeddelelse fra PGA Tour.
Testsvaret tikkede ind efter et rutinemæssigt tjek tirsdag.
- Det vigtigste er nu er tage de nødvendige skridt og forholdsregler for at beskytte andre, heriblandt min familie, siger han.
Cameron Champ, der har vundet to turneringer på PGA Tour i karrieren, skal nu isolere sig selv fra omverdenen i en periode.
Han er ikke den første golfspiller, der er testet positiv for den verdensomspændende sygdom, efter at PGA Tour er vendt tilbage.
I sidste uge blev landsmanden Nick Watney testet positiv og måtte forlade anden runde af PGA Tour-turneringen RBC Heritage.
I det hele taget har amerikansk sport kæmpet en hård kamp for at vende tilbage. Der er rapporteret om positive tilfælde blandt ansatte i professionelle klubber inden for blandt andet fodbold, amerikansk fodbold, baseball og ishockey.
Den amerikanske golfturné vendte tilbage midt i juni med turneringen Charles Schwab Challenge. Travelers Championship er den tredje turnering siden genstarten.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker