Én ulykke kommer sjældent alene, siges det, og det er noget, de i dén grad kan tale med om i den italienske fodboldklub AC Milan.
Onsdag blev veteranen og måltyven Filippo Inzaghi knæskadet, en uges tid efter at han med to mål mod Real Madrid var blevet alle tiders mest scorende spiller i de europæiske klubturneringer. Inzaghi står over for en mulig operation og en sandsynlig pause i resten af sæsonen.
Fredag meddelte AC Milan så, at en anden af klubbens stjerneangribere brasilianeren Alexandre Pato er ude i seks uger med en skade. Pato er klubbens topscorer i den italienske liga med seks mål.
Dermed går Milan-holdet svækket ind til søndagens topmøde i Serie A mod bysbørnene og ærkerivalerne Inter.
Ironisk nok blev Alexandre Pato skadet i den samme kamp som Inzaghi, onsdagens 3-1-sejr over Palermo, hvor Pato nåede at score et mål. 21-årige Pato har pådraget sig en muskelskade i låret.
Milan-træner Massimiliano Allegri kan dog glæde sig over, at han fortsat råder over offensive trumfkort som Zlatan Ibrahimovic, Robinho og Ronaldinho. /ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker