En ny dopingsag har ramt Commonwealth Games i Indien og i den grad den nigerianske lejr.
Den nigerianske hækkeløber Samuel Okon, der sluttede som nummer seks mændenes i 110-meter hækkeløb, er blevet testet positiv for dopingstoffet methylhexaneamine. Det er nøjagtig det samme stof, som mandag fældede landsmanden Osayemi Oludamola, der vandt 100-meter-finalen for kvinder.
Mens Okon venter på resultatet fra sin B-prøve har netop Oludamolas B-prøve bekræftet A-prøven, og hun har fået frataget sin medalje.
I mellemtiden har præsidenten for Commonwealth Games, Mike Fennell, holdt møde med den nigerianske delegation om den pinlige situation.
Der er foretaget 1200 dopingtest ved Commonwealth Games i Indien, hvoraf to indtil videre har været positive og altså begge to fra nigerianske atleter.
Dopingsagerne er blot endnu et problem, der har ramt Commonwealth Games i Indien, som løber af stabelen fra den 3.-14. oktober. Arrangørerne har i forvejen kæmpet hårdt med at færdiggøre faciliteterne op til legene, holde aggressive aber og vilde kobraslanger væk fra konkurrenceområderne og ikke mindst tiltrække tilskuere til den store sportsbegivenhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned