Endnu en topseedet kvinde ryger ud i Paris
Favoritterne falder på stribe i kvindernes singlerække ved French Open.
Først røg Australian Open-vinderen Li Na, så tabte topseedede Serena Williams, og nu har også Agnieszka Radwanska sagt farvel.
Den tredjeseedede polak tabte i tredje runde med 4-6, 4-6 til den useedede Ajla Tomljanovic.
Kroaten lagde hårdt fra land og førte 5-1, inden Radwanska fik pyntet lidt på scoren i første sæt.
I andet sæt brød Tomljanovic allerede sin modstander i første serveparti og holdt herfra sin egen serv kampen ud.
Dermed er de tre topseedede spillere ude af French Open, og Simona Halep fra Rumænien er dermed den højest tilbageværende seedede spiller som nummer fire.
Desuden åbner favoritfaldet døren op for en spiller som Maria Sharapova, der vandt French Open i 2012 og nåede finalen sidste år, men som er gledet ned som nummer otte på verdensranglisten på grund af skader.
Ajla Tomljanovic har siden 2010 prøvet at kvalificere sig til French Open, men først i år lykkedes det at komme i hovedturneringen, og her har den 21-årige kroat altså gjort det forrygende, efter at det tidligere i turneringen også blev til sejr over russeren Elena Vesnina.
Hun møder i næste runde vinderen af opgøret mellem Taylor Townsend og Carla Suarez Navarro.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker