Enevoldsen glad og skuffet efter comeback

- Jeg havde selvfølgelig glædet mig til at gøre comeback, siger Thomas Enevoldsen, som senest var i aktion i Æresdivisionen i begyndelsen af oktober.

- Det har været utroligt hårdt, og jeg har længtes efter at spille kampe. Så det var da dejligt at være tilbage igen, siger fløjspilleren.

Thomas Enevoldsen var mandag i aktion for Groningens reservehold, hvor han scorede et mål.

Mens han sagtens kan glæde sig over klubbens sejr efter tre nederlag på stribe i Æresdivisionen, så ærgrer det ham, at han ikke fik flere minutter på banen mod PSV.

- Jeg havde da håbet på lidt mere spilletid i dag, det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg har gjort det rigtig godt til træning over de sidste par uger, og jeg synes, jeg har været skarp, og jeg føler mig i god form, siger Thomas Enevoldsen.

- Det synes jeg også, at jeg fik vist til reserveholdskampen, og træneren havde også givet udtryk for, at han forventede, at jeg skulle spille en rolle i denne kamp.

- Derfor er jeg selvfølgelig skuffet over, at det kun bliver til få minutter. Men jeg ved godt, at jeg ikke kan gøre krav på så meget, når jeg er med for første gang i fire måneder, siger Thomas Enevoldsen.

På grund af et væld af skader har han ikke været i Groningens startopstilling en eneste gang i denne sæson.

Derfor ser han også frem til at få spilletid for Groningens reserver igen, når kampen mod Ajax venter mandag.

- Det gælder for mig om at få en masse minutter, og der kan jeg lige så godt udnytte alle de kampe, jeg kan få, siger Thomas Enevoldsen.

/ritzau/

Efter mere end fire måneders pause gjorde Thomas Enevoldsen søndag comeback på førsteholdet for sin hollandske klub, Groningen, da han blev skiftet ind i de sidste minutter i 3-0-sejren hjemme over topholdet PSV Eindhoven.

Offentliggjort Sidst opdateret